Privatøkonom har opskriften på den »perfekte menu«: Sådan bør du tage hul på dine opsparinger

Måned efter måned sparer danskere op til deres pension. Det kan virke som skruen uden ende, men når man langt om længe trækker stikket fra arbejdsmarkedet, vender billedet 180 grader. Nu skal man til at bruge de penge, man har sparet op. Det kaldes at nedspare, og selvom det lyder som en simpel manøvre, så bør man tænke sig om. En dårlig plan kan æde meget af gevinsten fra et livs opsparing. Meget af det handler om at have styr på sin skat. Derfor får man flest penge mellem hænderne, hvis man nøje planlægger, hvilke opsparinger man skal bruge først. Det betoner Bettina Brask, der er privatøkonom i Jyske Bank, og som i årevis har rådgivet danskere om netop pension. Privatøkonomen påpeger, at der overordnet er to halvlege i danskernes liv. I den første halvleg opsparer man, og i anden halvleg nedsparer man. »Når anden halvleg starter, så skal du have lagt den optimale nedsparingsplan, hvor du opnår mest muligt til dig selv. Her er det vigtigt at lave den rigtige rækkefølge – altså hvilke penge skal bruges først,« siger Bettina Brask. Der findes en helt særlig nedsparingsopskrift, som de fleste kan skele til. Den deler Bettina Brask her. #1 – Find ud af dine drømme Inden man slår hul på sin opsparing, bør man tage stilling til, hvilke drømme og ønsker man har til sin seniortilværelse. Det kan være, at man ønsker at flytte i en anden bolig eller rejse verden rundt. Eller måske vil man endelig indfri drømmen om at bo nogle år under varmere himmelstrøg. »Mulighederne er mange, og det er din drøm, som planen skal opfylde,« understreger Bettina Brask. Når man har skitseret sit liv, skal man i gang med at se, hvordan drømmene kan finansieres. Her kommer alle de penge, man har opsparet måned efter måned, i spil. Dog bør man ikke hæve hele sin opsparede formue den dag, man går på pension. Derimod skal man tage hul på formuen lidt efter lidt, fordi penge som hovedregel har bedre af at forblive investerede end at stå kontant på en bankkonto til beskedne indlånsrenter. »Som en tommelfingerregel er det altid godt at have et par månedslønninger, som buffer til at stå til fri afbenyttelse – derudover bør planlægningen være at sælge til det løbende behov ud over bufferen,« siger Bettina Brask. #2 – Kig på skattesatserne Med ord på drømmene er det tid til at finde ud af, hvilken pengepose man skal tære af først. Langt de fleste danskere vil have deres formue fordelt ud over bolig, pensionsordninger og frie midler. Nogle har desuden penge i egne virksomheder. Men fordi hæverækkefølgen er vigtig, bør man kende til en altoverskyggende grundregel, inden man slår hul på nogle af pengeposerne. Bettina Brask råder nemlig til, at man først bruger de penge, hvor skatten af afkast er dyrest. Med andre ord skal afkastskatten være afgørende for rækkefølgen af, hvad man vælger at få udbetalt hvornår. »Det betyder i praksis, at du skal se på, hvad du betaler i afkastskat på dine enkelte opsparingstyper,« understreger privatøkonomen. Generelt beskattes pensionsordninger mildest, mens frie midler beskattes hårdest og derfor står forrest i køen. Mellem de to yderpunkter ligger skat af ejerbolig og selskabsskat. »De frie midler beskattes mellem 27 og 42 procent, og derfor er det en god idé at få denne del prioriteret til forbrug i starten. Frie midler er det, som du har til at stå på en opsparing eller lønkonto, men det er også værdipapirer,« betoner Bettina Brask. Selvom det oftest giver mening at bruge de frie midler først, så kan der være en undtagelse, hvis man har købt aktier, inden nytårsklokkerne ringede år 2006 ind. I så fald kan aktierne være skattefrie og dermed nogle, man bør holde fast i. Ejer man værdipapirer gennem en aktiesparekonto, bør man også tænke sig om en ekstra gang, da skatten er markant lavere end på et almindeligt aktiedepot. #3 – Tag boligen med i regnestykket Med frie midler på plads er det tid til at kigge på mursten, hvis man ejer sådanne. Det kan være, at man som pensionist skal sælge ejerboligen og bo til leje med de færre bekymringer og den større fleksibilitet, det indebærer. Det kan også være, at man som pensionist skal blive i sin ejerbolig, men stoppe med at spare op i den. Til det formål kan man vælge lån med afdragsfrihed, så man har flere penge til sig selv. Og i det hele taget bør man tænke over, om det er en selv eller arvinger, der skal have glæde af den opsparede friværdi. Hvis man gerne vil tage hul på friværdien uden at sælge ejerboligen, så påpeger Bettina Brask, at man kan tage et nedsparingslån. Lånet kan laves som enten et realkredit- eller banklån. #4 – I gang med pensionerne Det er naturligvis også i seniortilværelsen, at man langt om længe må slå hul på sine pensionsordninger. Der findes en lille håndfuld forskellige pensionstyper, men afkastet beskattes ens. Derfor skal man ud fra andre parametre afgøre, hvornår man tager hul på hvilken ordning. Bettina Brask anbefaler typisk, at man som nyslået pensionist starter udbetalingen af sin livsvarige livrente, hvis man har sådan en. »Årsagen er, at du ikke ved, hvor længe du vil opnå udbetalingen, da udbetalingen er livsbetinget. Sammen med den løbende udbetaling fra din livsvarige livrente bruger du af dine frie midler,« uddyber hun. Livrenten adskiller sig fra andre pensionsordninger, idet arvinger ikke overtager resten af ordningen, når man dør – medmindre man har købt en garantiperiode. Folkepensionen bør man også sætte gang i, når man har alderen til det. Størrelsen på udbetalingerne afhænger af ens øvrige indkomster, og det skal man være opmærksom på, så man ikke spænder ben for sig selv. Arbejdsindtægter kan dog ikke længere resultere i en lavere folkepension. Til gengæld kan indkomster fra investeringer og andre pensionsordninger trække ned. Det gælder blandt andet, hvis man får udbetalt penge fra en ratepension. »Har du ikke behov for udbetalingerne fra din ratepension, så bør du skubbe udbetalingen til senest muligt,« råder Bettina Brask. Ratepensionen kan man typisk få udbetalt over 10 til 30 år, og det er fordelagtigt, hvis man kan undgå topskat eller modregning i netop folkepensionen, mens man får den udbetalt. Den relativt nye pensionsordning, aldersopsparingen, bliver ikke modregnet folkepensionen. Det samme gælder kapitalpensionen, og Bettina Brask bemærker, at man derfor kan bruge de to ordninger efter behov. Aldersopsparingen er særlig i den forstand, at man selv vælger, om den skal udbetales på én gang eller i rater. #5 – Hvis du har et selskab Hvis man har været virksomhedsejer i sit arbejdsliv, så kan det være, man skal tænke sit selskab ind i ens tredje alder. Har man opsparing stående i eget selskab, vil udtræk beskattes som udbytte. Af den grund kan det være gavnligt at trække under 61.000 kroner ud i år. Holder man sig under den grænsen, er beskatningen 27 procent, mens alt over 61.000 kroner beskattes med 42 procent. Et politisk flertal har dog for nylig stemt ja til, at progressionsgrænsen, som den hedder, hæves til 80.000 kroner næste år. Hvis man omvendt har en virksomhedsskatteordning med et opsparet overskud, vil det fra nytår være muligt at hæve fra ordningen løbende, uden at det påvirker folkepensionen. »Dette skyldes, at alle hævninger fremover betragtes som aktiv arbejdsindkomst,« forklarer Bettina Brask. Lovgivningen på pensionsområdet ændrer sig løbende, og derfor er Bettina Brasks sidste budskab, at man skal have en vis fleksibilitet i sin nedsparingsplan, så man kan ændre kurs, hvis det bliver nødvendigt. https://www.berlingske.dk/dine-penge/privatoekonom-har-opskriften-paa-den-perfekte-menu-saadan-boer-du-tage